Nye undersøgelser for Byggeskadefonden anslår, at det samlede areal, hvor vandsugende MgO-plader er sat op, ligger på mellem en og to millioner kvadratmeter. Udskiftning af pladerne og anden udbedring anslås at ville koste samfundet over en milliard kroner.
I marts måned i år kom det frem, at de såkaldte MgO-plader, der anvendes som vindspærrer, suger så meget fugt ud af luften, at vandet driver af dem og ned i resten af facaden med alvorlige skader til følge.
Bunch Bygningsfysik, der opdagede problemet i november 2014, er nu ved at være færdige med de første undersøgelser af MgO-pladerne for Byggeskadefonden. Vi blev bl.a. bedt om at undersøge, om det virkelig er pladerne, der er årsag til fugtproblemerne på flere byggerier. Bunch Bygningsfysik skulle desuden hjælpe med at klarlægge, hvor stort et omfang der er tale om, og hvad det vil koste at udbedre.
Det anslås nu, at der på landsplan er anvendt MgO-plader i omkring 100 byggerier og 15.000 boliger. Hertil kommer et formodentlig lige så stort anvendelsesområde til byggerier, som ikke er under Byggeskadefonden.
”Vi estimerer, at det samlede areal af anvendte MgO-plader ligger på mellem en og to millioner kvadratmeter, og at udgifterne for samfundet løber op i over en milliard kroner. Disse penge får samfundet ingen nytteværdi af udover lidt beskæftigelse,” siger direktør i Bunch Bygningsfysik Tommy Bunch-Nielsen, der undrer sig over, hvordan det kan gå så galt:
”Vi må granske byggebranchen for at se, hvor hullet i vores kontrolsystem for nye byggematerialer ligger. Det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi i fremtiden får et bedre beredskab, der sikrer, at vi undgår problemer som dette.”
Stor variation i pladernes sammensætning
Der er udtaget prøver til analyse af ca. 25 byggerier, og det har vist sig, at der er leveret MgO-plader til danske byggerier helt tilbage i 2007. Der er store variationer i pladernes kemiske sammensætning – både mellem forskellige leverancer, men også i den enkelte leverance. Fælles for alle de analyserede plader er dog risikoen for fugtskader og råd, idet de optager store mængder fugt ved høje relative luftfugtigheder.
”Laboratoriemålingerne viser, at pladerne begynder at græde i løbet af 14 dage, hvis de er omgivet af luft med en relativ luftfugtighed på 93 procent. I den tørre forsommer har pladerne været tørre, og der er derfor behov for at følge et antal byggerier i efteråret og til vinter, når opfugtningen starter igen,” forklarer Tommy Bunch-Nielsen.
Ifølge undersøgelserne er det kritiske i produkterne de frie magnesiumklorid-salte. Meget tyder på, at der ved produktionen ikke har været styr på den kemiske sammensætning af pladerne, og at der ikke er foretaget kontrol af saltindholdet.
Saltindholdet i pladerne fremmer korrosion
Den alvorligste risiko ser ud til at være, at metalbeslag, søm og skruer mister deres bæreevne på grund af korrosion. FORCE Technology er netop nu ved at undersøge, hvor hurtigt korrosionen vil ske.
De foreløbige resultater viser, at el-forzinkede metaldele korroderer forholdsvis hurtigt, og at zinklaget på el-forzinkede beslag forsvinder i løbet af et til to år. Rustfrie søm og skruer af A2- og A4-stål ser dog ud til at kunne modstå påvirkningerne fra saltene i pladerne.
Det har også vist sig, at saltene fra pladerne kan vandre ind i underlaget. Bunch Bygningsfysik er ved at undersøge, hvor langt saltene trænger ind i træskelettet, da det måske også bliver fugtsugende. Der er desuden konstateret korrosionsangreb på el-forzinkede tyndpladeprofiler, og her kan det blive aktuelt helt at udskifte underlaget.
For at vurdere forskellige udbedringsmetoder er det vigtigt at få bestemt sorptionskurven, der viser sammenhængen mellem den relative fugtighed i luften og fugtindholdet i pladerne. Der er derfor igangsat nye fugtforsøg på DTU for at klarlægge fugtforholdene i MgO-pladerne yderligere.
Hos Bunch Bygningsfysik vurderer vi, at den eneste sikre udbedringsmetode er at udskifte pladerne, hvis disse er anvendt som vindplader.
Når pladerne anvendes som underlag for isolering og puds, giver det indtil videre ikke problemer. Det skyldes, at pladerne ikke ventileres med udeluft og ligger et stykke inde i konstruktionen, hvor den relative luftfugtighed er lidt lavere.
De juridiske forhold, om hvem der skal betale, er endnu ikke afklaret. I løbet af det næste års tid vil der køre en række prøvesager, som vil afklare dette.
Se Byggeskadefondens udredning om MGO-pladerne
Se fagbladet Ingeniørens første omtale af problemet
Se Bunch Bygningsfysik og Overfladeteknik rejse problemet i BygTek