Fugtskader i køle- og fryserum opstår sjældent tilfældigt. De skyldes ofte, at konstruktionerne projekteres efter principper, der passer til almindeligt opvarmede bygninger – selv om fugttransporten i kølede rum kan være helt anderledes.
Dette er hovedpointen i BYG-ERFA-bladet Fugtforhold i konstruktioner omkring kølede rum, skrevet af teknisk direktør Tommy Bunch-Nielsen og projektleder, civilingeniør, ph.d. Martin Morelli fra Bunch Bygningsfysik.
Fugten bevæger sig anderledes i køle- og fryserum
I almindelige bygninger bevæger fugt sig typisk indefra og ud. I fryserum går fugtbelastningen derimod næsten altid udefra og ind, mens den i kølerum kan skifte retning afhængigt af temperatur, relativ fugtighed og årstid.
”Derfor kræver både dampspærrer, isolering, samlinger og materialer særlige fugttekniske overvejelser. Det kan være detaljer, som er afgørende for, om konstruktionen holder sig tør,” siger Tommy Bunch-Nielsen.
Projekteringen af klimaskærm og dampspærre
Ved projektering skal konstruktionerne opbygges, så vanddamp, der trænger ind ved diffusion eller lufttransport, også kan slippe ud igen.
Forkert placerede damptætte lag kan føre til fugtophobning, kondens, skimmel eller isdannelse bag beklædninger. Det gælder især i fryserum, hvor selv små utætheder kan få store konsekvenser.
Tagkonstruktioner over fryserum bør udføres med en meget diffusionstæt udvendig tagdækning, fx tagpap med indlagt aluminiumsfolie. Her kommer fugten udefra, og derfor er traditionel indvendig dampspærre ikke nødvendigvis den rigtige løsning. I kølerum afhænger tagopbygningen derimod af den konkrete fugtbelastning på begge sider af konstruktionen.
Gulve kræver også særlig opmærksomhed. I fryserum kan kulden brede sig ned gennem gulv, fundamenter og jord, selv om gulvet er isoleret med 200-300 mm isolering. Risikoen er permafrost under bygningen, hvor vand i jorden fryser, udvider sig og kan presse gulvet op eller få det til at revne. Derfor bør fryserum udføres med et opvarmet lag under isoleringen samt en tæt dampspærre, der slutter tæt mod væggene.
I kølerum kan gulve ofte opbygges mere som traditionelle terrændæk, men hvis rummet senere skal kunne anvendes som fryserum, bør gulvvarme indtænkes fra begyndelsen.
Materialevalget har stor betydning
Sandwichelementer med stål- eller aluminiumsbeklædning anvendes ofte i fryserum, fordi de er tætte over for vanddampdiffusion og giver fleksibilitet ved ændret anvendelse. Men samlingerne er afgørende. Gummilister alene kan være utilstrækkelige, og samlinger bør derfor sikres med fx MS-polymerfuger, butylbånd eller tape, som beskyttes mod sollys.
”Isoleringsmaterialer som mineraluld er diffusionsåbne og kræver derfor velfungerende membraner. PIR, PUR og celleglas har større diffusionsmodstand og kan, når de udføres med lufttætte samlinger, begrænse fugtindtrængning,” siger Martin Morelli.
Fugtadaptive dampspærrer bør kun anvendes efter fugttekniske beregninger, da de ved høj relativ fugtighed kan blive så åbne, at fugt vandrer uhensigtsmæssigt ind i konstruktionen.
Kuldebroer og kritiske åbninger
Beton og stål, der forbinder den varme og kolde side af konstruktionen, kan give kondens, energitab og skimmelvækst. Døre, porte, røgopluk og samlinger mellem væg, loft og gulv skal derfor udføres lufttætte. I fryserum kan der desuden opstå is i dørskinner og ved porte, hvilket kan afhjælpes med lokal gulvvarme eller varmekabler.
“I fryserum handler fugtsikkerhed ikke kun om isolering, men om at styre fugt, lufttæthed og temperatur i hele konstruktionen,” siger Martin Morelli.
Erfaringsbladet peger på langtidsholdbare løsninger
Køle- og fryserum skal projekteres ud fra deres særlige fugtforhold – ikke som almindelige bygninger. Når fugtretning, membraner, isolering, materialer, kuldebroer og åbninger tænkes sammen fra starten, kan man undgå skader, reducere energiforbrug og sikre robuste konstruktioner med lang levetid.
Kontakt os for mere information.
